Varmepumper luft/luft er et fornuftigt alternativ til el-radiatorer eller brændeovne i sommerhuse eller udestuer.
En luft/luft varmepumpe består af en inde-del og en ude-del. Den udnytter den energi der er i luften, og omdanner den til varm eller kølig luft. De benyttes fortrinsvist til opvarmning af rum, men kan også benyttes til aircondition, så du kan køle din bolig ned i de varme sommermåneder.
En kvalitetsvarmepumpe er meget energieffektiv, og kan overføre meget energi ved minimalt forbrug. Med en varmepumpe med en virkningsgrad på 4-5, betyder det at du får 4-5 kWh varme for hver 1 kWh strøm du bruger. Til sammenligning har en el-radiator en virkningsgrad på 1.
Du kan med en luft/luft varmepumpe opvarme en mindre bolig på 100 m2, og opnå effektiv opvarmning til 150 m2 med ekstra indendørs blæser. Vi kan også være behjælpelig med service, så det sikres at anlægget til stadighed fungerer effektivt.
Kontakt os så hjælper vi dig med at vælge en løsning, som passer til lige præcist dine behov.